Tag-arkiv: barfota by the beach

Helsingborg: En svedig by!

Hvis du følger mig på min Facebook har du måske lagt mærke til at jeg er en del i Sverige…

Beach Club, Helsingborg

Det være sig Helsingborg altså. Og hvad er det så der er så fedt ved Helsingborg at jeg – og min familie – gider at bruge vores tid her?

Jamen, der ER bare fedt!

For det første er det en vestvendt kyst, så der er aftensol 2-3 timer længere end i Kbh og på Strandvejen. Og så er det en hel rejse i sig selv at tage færgen over (vi tager sjældent bilen med, for alt er inden for gåafstand eller med en bus, og det er super brugervenligt at gå om bord.

Og når vi går fra færgen er det bare lige at gå nord på, gennem Nordhavnen – lystbådehavnen, der er Nice værdig – og til Gröningen. det er en ca 2km lang  lækkert asfalteret strandpromenade, med Beach Clubs, restauranter, ishuse, legeplads, Beach Volley, Paradis Mini Golf, træningsfaciliteter, badebroer, omklædningsrum, grill steder, sandstrand og søde mennesker.

Og så er der en hyggelig gågade, gennem hele byen under borgen, der også er et besøg værd, med masser af små og store butikker. Og er man til shoppingcentre kan man tage til Väla Centrum, der er noget lignende Fields, bare kun i et plan.

Der er stadig ca 10-15% forskel på den danske krone (kr) og den svenske krone (SEK), så man sparer 10-15kr pr 100SEK.

Holly ved Barfota by the Beach, Helsingborg

Nogle af mine ynglings steder er Barfota by the Beach, der er et gammelt omklædningshus på stranden, der er lavet til en hyggelig strandrestaurant, hvor man sidder helt ude på stranden, og man får kaffe, tea og sodavand for kun 25 SEK – og gerne “På Tår” på kaffe og tea, og så har de et godt menukort, og udsigt over stranden, Øresund, Kronborg og solnedgangen over Kattegat.

Der er en rigtig hyggelig og god restaurant, der er lavet af gamle togvogne fra Mølle Ekspressen, det tog der plejede at køre mellem Helsingborg og Mølle ved Kullen. De har også buffet i weekenderne, god betjening, og man kan sidde med udsigt ud over solnedgangen.

Hvis vi er til Pizza går vi på Haket, der har meget forskelligt, men vi spiser som regel pizza der. De er kæmpe store til omkring 80SEK, hvor man får en stor salat og hvidløgsbrød med i prisen, så pas på ikke at bestille for meget!

Vi spiser tit Thai på City Wok (Ja, som i South Park, men det er bestemt ikke Shity Wok, hahaha). En stor portion Panang eller anden ret koster 65SEK, og der er koldt vand lige til at hælde op, og en dåsesodavand koster kun 10SEK.

Pistachia ved Knutpunkten/Banegården.

Men det absolut B E D S T E sted i hele byen er Pistachia!!!! Det er den fedeste butik/café i hele Sverige, efter min mening. Der kan du få bland-selv Lös godis (slik) for 5,90SEK/100gr, bland-selv nødder i hobetal, og på dåse. Der er hjemmelavede is, kager, fantastiske isdesserter, milkshakes, smoothies og en flot stor café at nyde det i. Det er et helt fantastisk slaraffenland for både store og små! Lur mig om ikke du ender med at gå derfra med posevis af godter?! JEG gør. HVER gang :D Den ligger lige ud til Knnutpunktet (banegården og der man kommer ind med Scandlines), så det er som regel sidste stop inden hjemturen.

Pistachia har også en strandkiosk ved Barfota, hvor man kan få deres fantastiske is, og lækre hamburgere om sommeren. Her er ofte god musik og ægte lounge stemning, og det helt rigtige sted at hænge ud.

Der er også et ICA supermarked nede ved stranden, hvor man kan få ALT. Selv nystegte hele kyllinger eller spare ribs i varmeskab, nybagte baguettes, salater, og alt nødvendigt til en picnic. Og for 21SEK kan du købe 2L is. Rart at vide når man skal have is til hele familien.

Nogen af mine BMX venner i Helsingborg.

For mine BMX og løbehjuls venner kan jeg fortælle at der er en Okay rampe ved Nordhavnen ved “Tivoli” (Det er til venstre fra færgen), og en indendørsrampe, hvor man kan køre om søndagen fra kl 16-18. (se Link HER). Og der er masser af BMXere i Sverige også, og alle er som i DK cool, og klar på en sludder – evt. på engelsk, hvis du eller de ikke forstår svensk/dansk :)

Vi går også nogen gange i svømmehallen, som koster kun omkring 100SEK for 2 voksne og to børn. Den ligger i Södergatan ved Gustav Adolf Torget. Og det er billigt at køre i bus. Man skal bare først gå ind i Skånetrafikken på Knuttpunktet (hallen man kommer ud i fra Scandlines færgen), og købe et elektronisk buskort for 200SEK. Hvis man tager til Väla koster en familiebillet hver vej kun ca 30-40SEK, og vi er tit 4-5 voksne og 2 børn på den…

Så mange ting er billigere end i Danmark. Men også mange er dyrere. Fx. grøntsager, hvis man ikke ved hvor man skal gå hen, men tea, slik, sodavand, restauranter, is og elektronik er billigere, så det kan snildt betale en tur at købe fornuftigt ind. Og så får man SERVICE! Noget vi ike ser så tit i Danamark…

Vi ses der ovre – hensidan :)

Solnedgang over Kattegat, set fra Barfota by the Beach, Helsingborg